|
Ledelse og koordinering
Den primære aktivitet er at koordinere, evaluere og lede en fælles forskningsindsats i økologisk jordbrug. Målet er at udnytte den viden og ekspertise, som besiddes af de enkelte forskergrupper i et samlet hele og i overensstemmelse med de overordnede mål for FØJO II.
Dette vil ske ved
- fortsat dialog med projektlederne med henblik på at sikre at forskningsprojekterne gennemføres i overensstemmelse med planer og mål, og hvis nødvendigt at ændre planerne
- at gennemføre kritisk evaluering af de årlige statusrapporter i dialog med projektlederne
- at motivere til maksimal publicerings- og formidlingsvirksomhed gennem dels årlige statusrapportmøder (planlægning, opfølgning og justering), dels eksterne møde- og formidlingsarrangementer
- at undgå unødvendige overlab mellem projekter
- at tilstræbe størst mulig synergi ved allokeringen af ressourcerne
- at stimulere review og "afprøvning" af forskningsresultaterne i såvel nationale som internationale fora.
- at inddrage/reallokere ressourcerne i tilfælde af, at udbyttet ikke lever op til det forventede
- at syntetisere viden om komplekse og relevante problemstillinger i økologisk jordbrug (WP 2)
- at etablere en generel ramme (paradigme) for forskningen i økologisk jordbrug (WP 3)
- at medvirke til uddannelse af ph.d'ere i forskningsdiscipliner, som er relevante for økologisk jordbrug (WP 4)
- at sikre kommunikation og formidling til danske brugere (WP 5)
- at sikre internationalt forskningssamarbejde og kommunikation (WP 6)
|