|
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer · December 2006 · 9. Årgang · nr. 6
|
|
Bevillinger til FØJO III projekter
Status på ansøgninger om transnational forskning i Core Organic
Perspektiver i udfasning af konventionel halm, gødning og fossil energi
Hjælp til ansøgninger om økologisk forskning under EU's 7. rammeprogram
P1 Miljømagasinet om økologisk fødevareproduktion i ulande og økologisk opsving
Kommende møder i FØJO's Bestyrelse og Brugerudvalg
Ph.D. om fouragering hos økologiske høns
Arkiv & abonnement
Tilbage til OKOFORSK |
|
|
|
Bevillinger til FØJO III projekter
Som led i det nye økologiske forskningsprogram gælder det, at alle FØJO III projekter nu er endelig tilrettet og lagt ind på hjemmesiden okoforsk (www.okoforsk.dk/projekt/index.html). De er således klar til at DFFE udsteder bevilling allerførst i det nye år.
|
▲ |
Status på ansøgninger om transnational forskning i Core Organic
CORE Organic's pilot call for transnational forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer havde deadline 1. december 2006. Der er indkommet 37 projektforslag, hvoraf ca. halvdelen har dansk deltagelse. De indkomne projekter ræpresenterer til sammen et ønske om forskning for ca. 35 millioner €. Programmet tillader en forskningsindsats svarende til godt 8 millioner €. Mere information om programmet og processen for udvælgelse af ansøgninger findes i december udgaven af nyhedsbrevet fra Core Organic.
|
▲ |
Perspektiver i udfasning af konventionel halm, gødning og fossil energi
Vigtige dilemmaer for fremtidens økologi blev diskuteret på Økologisk Landsforenings debatmøde på Barritskov d. 30. november 2006. Her blev det bl.a. ridset op , hvad en udfasning af konventionel gødning og halm vil betyde for det økologiske landbrug.
Erik Sten Kristensen fra FØJO kom i sit indlæg med bud på hvor der forskningsmæssigt skal sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion. Overheads fra indlægget kan ses her.
Indlægget rummede blandt andet et fokus på mulighederne for større grad af selvforsyning i økologisk jordbrug gennem mindre indkøb af fossil energi. Her er et af perspektiverne at udnytte energi fra biogasanlæg, der baserer sig på plantemateriale fra økologisk drevne enge og andre lavbundsarealer. Anvendes det afgassede materiale efterfølgende på de økologiske marker tilføres samtidig næringsstoffer "udefra", således at økologiske plantebedrifter mindsker afhængigheden af importeret konventionel husdyrgødning.
Høst af biomasse i ådale og vådområder kan således potentielt forsyne samfundet med biogas, levere næringsstoffer til det økologiske jordbrug og samtidig bortskaffe næringsstoffer fra ådalene, hvilket kan ses som led i bestræbelserne på naturgenopretning i de tilbageværende engarealer, moser og øvrige lavbundsarealer.
De praktiske muligheder i at udnytte disse synergieffekter er endnu ikke grundigt undersøgt, men perspektiverne indgår som led i videre overvejelser ved FØJO.
|
▲ |
Hjælp til ansøgninger om økologisk forskning under EU's 7. rammeprogram
Forkergrupper, der planlægger at søge støtte til EU-projekter om økologi, kan få bistand til udarbejdelse af projektansøgninger gennem FØJO's sekretariat. Indlæggene fra FØJO's workshop om international forskning 12. oktober giver en orientering om muligheder og krav i det kommende 7. rammeprogram fra EU. Samtidig har sekretariatet udarbejdet en opdateret oversigt (pdf) om forhold vedrørende det 7. rammeprogram.
For økonomisk hjælp til forberedelse af ansøgninger har Det Frie Forskningsråd udmeldt en lempelig og hurtig procedure (se orientering), der gør det muligt for forskere løbende at søge START midler frem til d. 14. januar 2007, selvom EU’s opslag endnu ikke er offentliggjort.
Samtidig findes på Det Strategiske Forkningsråds hjemmeside et bredere opslag med deadline 5. marts 2007 om støtte til netværksdannelse mv. forud for ansøgninger til EU. Disse netværksmidler kan søges af fx forskere, institutioner og intereseorganisationer.
Endelig er der et særligt opslag om forprojekter til EU's 7. rammeprogram (EU-forprojekter). Dette er et tilbud til små og mellemstore virksomheder, der gerne vil deltage i et fælleseuropæisk projekt under EU's rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.
|
▲ |
P1 Miljømagasinet om økologisk fødevareproduktion i ulande og økologisk opsving
Miljømagasinet på P1 bragte 1. december udsendelsen "Økologi en fordel for ulandsbønder". Udsendelsen kommer i forlængelse af seminaret om økologisk og integreret fødevareproduktion, som FØJO var med til at arrangere den 24. november i København. Seminaret diskuterede blandt andet mulighederne for at udvikle levevilkårene i tredje-verdenslande gennem økologisk jordbrug. Herudover var der fokus udvikling af handel med certificerede økologiske produkter og biologisk bekæmpelse som middel til øget fødevaresikkerhed. Se oplæg fra seminaret fra seminaret eller genhør Miljømagasinet.
Ugen efter, d. 8. december, bragte Miljømagasinet et udsendelse om opsvinget i salget af økologiske fødevarer, hvor også Centerleder for FØJO, Erik Steen Kristensen, medvirker. Hør udsendelsen via Miljømagasinets hjemmeside.
|
▲ |
Kommende møder i FØJO's Bestyrelse og Brugerudvalg
FØJO's bestyrelse holder sit næste møde tirsdag den 6. februar 2007 i Københavnsområdet. For Brugerudvalget er det første møde i 2007 foreløbigt planlagt til sidste del af januar 2007.
|
▲ |
Ph.D. om fouragering hos økologiske høns
Klaus Horsted forsvarede d. 14. december 2006 sin Ph.D. rapport med titlen 'Increased foraging in organic layers'. Projektet er delfinancieret af FØJO programmet Synergy. Ph.D. rapporten (pdf) og nyhedsartikler (dansk og engelsk) fra arbejdet er tilgængelige på FØJO's hjemmeside.
|
▲ |