|
|
Møder i FØJO's bestyrelse og brugerudvalg
I september har der været møder i FØJO's bestyrelse og i FØJO's brugerudvalg. På begge møder var FØJO III selvsagt det vigtigste punkt på dagsordenen, og de følgende artikler om FØJO III bygger da også i høj grad på diskussionerne og beslutninger fra møderne. Foruden FØJO III blev også det internationale forskningssamarbejde diskuteret, ligesom der blev fulgt op på FØJO's strategi.
Referater fra møder i FØJO's bestyrelse og brugerudvalg er frit tilgængelige på www.okoforsk.dk
|
Interessetilkendegivelser til FØJO III
Den 4. juli 2004 indkaldte FØJO interessetilkendegivelser til "Forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer 2005 - 2010" (FØJO III).
Baggrunden for at indkalde interessetilkendegivelser var at få forslag til udarbejdelse af et udbudsmateriale, der tager højde for alle ideer fra forskningsmiljøerne. Da det nye forskningsprogram skal dække meget bredt i fødevaresystemet, er indkaldelsen sendt til alle universiteter, højere læreanstalter og relevante forskningsinstitutioner.
Ved indsendelsesfristens udløb den 15. september var der kommet 163 interessetilkendegivelser med forslag om forskning til en samlet beløb på 986 mio. kr. Se de enkelte interessetilkendegivelser.
Tabellen viser fordelingen af interessetilkendegivelser på de otte tematiske indsatsområder, som er beskrevet i indkaldelsen.
Oversigt over indkomne interessetilkendegivelser (antal og budget), opdelt
på tematiske indsatsområder, ved fristens udløb den 15. september 2004 |
|
|
|
|
| Nr. |
Tematisk indsats område |
Antal |
Mio. kr. |
|
|
|
|
|
Fra bonde til kunde |
|
|
| 3.1 |
Ernæring, sundhed og fødevaresikkerhed |
29 |
214 |
| 3.2 |
Forarbejdning, kvalitet og forbrug af økologiske fødevarer |
21 |
108 |
| 3.3 |
Udvikling og effektivisering af økologisk primærproduktion |
64 |
391 |
| 3.4 |
Økologisk integritet i hele fødevarekæden |
19 |
83 |
|
I alt |
133 |
796 |
|
|
|
|
|
Bidrag til bæredygtig udvikling |
|
|
| 3.5 |
Forskellige systemers betydning for en bæredygtig udvikling |
12 |
85 |
| 3.6 |
Bioenergi som komplement til fødevareproduktion |
3 |
42 |
| 3.7 |
Regulering og samhandel |
8 |
36 |
| 3.8 |
Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv |
7 |
27 |
|
I alt |
30 |
190 |
|
|
|
|
|
Total |
163 |
986 |
|
Ændret tidsplan for FØJO III
I indkaldelsen af interessetilkendegivelser er der angivet en tidsplan, som munder ud i, at projekterne iværksættes fra den 1. juni 2005.
Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg (FRF) har imidlertid fundet, at tidsplanen ikke er fyldestgørende, idet den ikke giver FRF mulighed for at tage stilling til henholdsvis udbudsmaterialet og sammensætningen af programmet. Forsknings- og udviklingskontoret ved DFFE har på den baggrund bedt FØJO om at udarbejde en ny tidsplan, som åbner for denne mulighed.
En forslag til en ny tidsplan blev diskuteret på mødet i FØJO's bestyrelse, og en ny tidsplan blev vedtaget:
| Tidsplan for iværksættelse af projekter i FØJO III |
|
|
| 2004 |
|
| 15. september |
Frist for indsendelse af interessetilkendegivelser til FØJO |
| 28. oktober |
Høring om udbudsmateriale i FØJO's brugerudvalg |
| 3. november |
Udbudsmaterialet diskuteres og godkendes i FØJO's bestyrelse |
| 20. november |
Udbudsmateriale sendes til DFFE |
| 7. december |
Udbudsmateriale til høring i FRF |
| 20. december |
Indstilling fra FRF og godkendelse i Departementet |
|
|
| 2005 |
|
| ? januar |
Udbudsmaterialet godkendes i Det Strategiske Forskningsråd |
| 1. februar |
Det endelige udbudsmateriale offentliggøres |
| 15. marts |
Frist for indsendelse af projektansøgninger til FØJO |
| 1. juni |
Frist for forskningsfaglig kvalitetsvurdering |
| 1. oktober |
Frist for udvælgelse og tilpasning af projekter |
| 1. november |
Projekterne iværksættes |
|
Dannelse af projekter og projektgrupper
Ud over at danne grundlag for udarbejdelse af udbudsmaterialet til FØJO III skal interessetilkendegivelserne også skabe mulighed for samarbejde mellem interesserede forskergrupper om udarbejdelse af konkrete projektforslag. Det er på den baggrund, at interessetilkendegivelserne er offentliggjorte på FØJO's interne netsted.
Ifølge den reformulerede tidsplan er det imidlertid først den 1. februar 2005, at det endelige udbudsmateriale offentliggøres. Det er først når udbudsmaterialet offentliggøres, at et projektkonsortium kan dannes og en egentlig projektansøgning kan udarbejdes.
Det er dog givet, at FØJO via FØJOintern løbende vil søge at informere om processen med udarbejdelse af udbudsmaterialet, herunder hvilke emner FØJO's brugerudvalg og FØJO's bestyrelse prioriterer.
|
Internationalt samarbejde i FØJO III
Et af perspektiverne i FØJO III er at give danske forskningsmiljøer mulighed for at deltage i det europæiske samarbejde om økologisk og bæredygtigt jordbrug. Det forventes, at dette samarbejde vil blive øget, bl.a. som følge af reformen af den europæiske landbrugspolitik, udgivelsen af den europæiske aktionsplan for økologisk jordbrug og - helt konkret - som følge af "CORE Organic", som netop er bevilget.
CORE Organic er et nyt projekt, som er initieret under EU's ERA-NET Scheme. Projektet, som ledes af FØJO, er et samarbejde mellem bevilgende myndigheder i 11 europæiske lande og skal bl.a. undersøge mulighederne for synergi gennem øget samarbejde på tværs af landegrænser, dels med henblik på at øge forskningens kvalitet og relevans, dels i forhold til en bedre og mere målrettet udnyttelse af ressourcer og faciliteter.
De 11 lande står samlet for en forskningsindsats i økologisk jordbrug svarende til 60 mio. € eller 450 mio. kr. årligt. Det afsluttende mål i projektet er at iværksætte et fælles, koordineret forskningsprogram. På den baggrund vil der i FØJO III blive reserveret 12-15 mio. kr., som skal støtte til transnationale forskningssamarbejde.
|
Møde om transnational forskning
For at redegøre for perspektiverne i det internationale samarbejde i FØJO III og for aktiviteterne i CORE Organic holdes et seminar om "Transnational research cooperation in organic farming". Seminaret foregår den 22. oktober 2004 kl. 9.30-12.00 på Forskningscenter Foulum.
På seminariet vil Urs Nigli, som er leder af det schweiziske "Forschungsinstitut für biologischen Landbau (Fibl)", diskutere perspektiverne i et tættere internationalt samarbejde. Urs Niggli er en central skikkelse i den internationale økologibevælgelse og har i en årrække arbejdet på at øge samarbejdet omkring forskning i økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Urs er bl.a. en af initiativtagerne til ISOFAR og til en række internationale samarbejdsprojekter samt en nøgleperson i CORE Organic.
Stefan Lange er leder af det føderale program for økologisk jordbrug under det tyske fødevareministerium. Han har gennem en årrække arbejdet med at iværksætte og evaluere forskningsprojekter inden for økologisk jordbrug, og er på den baggrund tysk repræsentant i CORE Organic. På seminaret vil han med udgangspunkt i de tyske erfaringer diskutere behovet for at bedre koordinering af forskningen.
Endelig vil Erik Steen Kristensen, som er leder af FØJO og nu af CORE Organic, fremlægge mulighederne i FØJO III, dels generelt omkring det internationale samarbejde, dels mere specifikt i forbindelse med CORE Organic.
Alle, som ønsker et bedre indblik i mulighederne for at deltage i det internationale samarbejde via FØJO III er meget velkomne til at deltage. Deltagelse er gratis og uforpligtende, men der kræves en tilmelding til Grethe Hansen, FØJO inden den 20. oktober kl. 12.00.
|
Flere opgaver i FØJO's sekretariat
Som beskrevet i sidste nummer af FØJOintern deltager FØJO's sekretariat i en række EU-finansierede forskningsprojekter: QualityLowInputFood, Organic-revision, EISfOM, SAFO, Organic Inputs Evaluation og nu også CORE Organic.
EU-projekterne har også bevirket en markant forøgelse af opgaver, som varetages af FØJO's sekretariat. Aktivitetsforøgelsen er hidtil i vidt omfang blevet imødegået via "udliciteringer" og aftaler med forskellige forskningsinstitutioner i FØJO, især DJF.
Ved iværksættelsen af CORE Organic vil sekretariatets aktivitet som følge af EU-projekter alene svare til fire fuldtidsstillinger, og da der kun er fem ansatte i sekretariatet er dette ikke længere holdbart.
På den baggrund blev der for nylig opslået en stilling som informationsmedarbejder i FØJO's sekretariat. Den nye medarbejder, som forventes ansat omkring årsskiftet, får i første omgang til opgave at sikre formidlingen af resultater fra FØJO II og efterfølgende FØJO III. Det gælder primært i forhold til danske forskningsbrugere, men også i forhold til at sikre at forskningsresultater på relevante områder formidles internationalt. Formidlingsaktiviteterne finansieres ved, at der etableres et kommunikations og formidlings projekt inden for FØJO III.
Den nye informationsmedarbejder vil blive præsenteret i næste nummer af FØJOintern. Det kan nævnes, at den hidtidige medarbejder på området, Claus Bo Andreasen i de kommende år er fuldt engageret på EU-projekter.
|
Procedure for status- og slutrapportering
De projekter, hvor der i 2005 (og senere) er aktiviteter, har nu afleveret statusrapporter. Proceduren for behandling af statusrapporterne er, at der ved modtagelsen af en status- eller slutrapport foretages en vurdering af, om formalia er overholdt, altså om dispositionen er fulgt og alle publikationer kan findes i Organic Eprints.
Hvis formalia ikke er overholdt, returneres rapporten med anmodning om, at der fremsendes en tilrettet version hurtigst muligt. Rapporterne lægges herefter på www.okoforsk.dk med en bemærkning om, at der endnu ikke er taget stilling til rapportens godkendelse.
Statusrapporterne og eventuelle slutrapporter, som er færdigbehandlede den 18. oktober 2004, vil blive forelagt til godkendelse ved bestyrelsesmødet den 3. november 2004. Statusrapporter, der først er klar efter den 18. oktober 2004, vil blive forelagt ved et efterfølgende bestyrelsesmøde.
Slutrapporterne skal indsendes til FØJOs sekretariat senest tre måneder efter projektets afslutning. For de fleste projekters vedkommende vil dette sige, at afleveringsfristen er den 1. marts 2005.
|
International økologi-kongres i Newcastle
Den 6.- 9. januar 2005 vil tre europæiske forskningsprojekter QualityLowInputFood samt Blight-Mop og Organic HACCP i samarbejde med Soil Association holde en fælles international økologikongres.
Kongressen, som foregår på University of Newcastle, har titlen Organic Farming, Food Quality and Human Health.
Kongressens formål er, udover at fremlægge og formidle forskningsresultater, også at skabe muligheder for diskussion og dialog mellem forskere og forskningsbrugerne i bred forstand. Program og yderligere information kan findes på www.qlif.org
|
Indlæg til ISOFAR konference
Den internationale forskningsorganisation inden for økologisk jordbrug ISOFAR har udsendt et "call for papers" til den videnskabelige konference "Researching Sustainable Systems", som holdes i Adelaide, Australien den 21 23 september 2005.
Opfordringen til at indsende papirer kan findes på www.isofar.org, og som det vil fremgå, er deadline for at indsende et første abstrakt, den 15. december 2004.
ISOFAR-konferencen må anses for at være et meget vigtigt led i det internationale forskningssamarbejde. På den baggrund opfordres danske forskere til så vidt muligt at deltage i konferencen.
|
Forskning på økologi-kongressen
FØJO's sekretariat arbejder i øjeblikket på en stand til økologi-kongressen i Odense. Standen skal dels give et indtryk af den samlede forskning, dels skal de besøgende kunne få et indblik i de enkelte projekter.
Standen vil bestå af en serie postere, som illustrerer hovedområder, som der bliver arbejdet på. For hvert forskningsprojekt i FØJO II udarbejdes en folder, som beskriver projektet og hvorledes man finder frem til yderligere resultater.
På medbragte pc'ere vises hjemmesider, organic e-prints og nyhedsbreve. Endelig vil vi medbringe FØJOrapporter og andre relevante publikationer. Alle projektledere i FØJO II har således fået en invitation om at sende publikationer eller andet, som vi kan tage med til udstillingen.
For at demonstrere konkret forskning deltager medarbejdere fra sædskifteforsøget i udstillingen. Sædskifteforsøgene vil blive illustreret af bl.a. postere, brochurer og en video fra forsøgsarbejdet.
Endelig vil vi medbringe forskellige "ting", som illustrerer forskningen og forsøgsarbejdet og som samtidig tiltrækker opmærksomhed.
Når udstillingen er færdig vil den frit kunne lånes af relevante institutioner og organisationer.
Det skal iøvrigt nævnes, at der meget snart er sidste frist for tilmelding til økologi-kongressen, der som bekendt holdes i Odense den 16. 17. november. Du kan tilmelde dig direkte via kongressens hjemmeside.
|
|