|
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer · September 2006 · 9. Årgang · nr. 3
|
|
Udbud af transnationalt forskningsprogram
Deltagelse i det 7. rammeprogram
Invitation til møde om internationalt samarbejde
Organic Eprints optaget i fint selskab hos søgemaskinen Scirus
Hjemmesider for FØJO III projekter
Artikler til F-NYTT
Indlæg og sammendrag fra temadag om produktion og miljø i økologisk jordbrug
Arkiv & abonnement
Tilbage til OKOFORSK |
|
|
|
Udbud af transnationalt forskningsprogram
Det europæiske ERA-Net projekt CORE Organic har netop indkaldt ansøgninger til et nyt transnationalt forskningsprogram i økologisk jordbrug. Man kan søge inden for tre hovedområder:
- Management i forbindelse med husdyrsygdomme og parasitter
- Kvalitet, sundhed og sikkerhed af økologiske fødevarer
- Innovative markedsføringsstrategier
CORE Organic består af partnere fra 11 lande, og samarbejdet koordineres af DFFE/FØJO. Formålet med projektet er at styrke forskningssamarbejde og koordinering på tværs af grænserne. For at søge programmet skal der dannes et konsortium bestående af forskere fra mindst tre af de 11 lande, og der vil blive lagt vægt på at igangsætte forskningssamarbejde, som giver synergi i forhold til nationale projekter.
Ansøgninger til projektet skal opfylde nationale regler; det vil sige, at danske ansøgninger skal opfylde de formalia, som gælder for FØJO III projekter.
Tidsfristen for indsendelse af ansøgninger er den 1. december 2006.
Yderligere oplysninger kan findes på CORE Organics hjemmeside www.coreorganic.org. Se endvidere "Invitation til møde om internationalt samarbejde" nedenfor i dette nyhedsbrev.
|
▲ |
Deltagelse i det 7. rammeprogram
EU's 7. rammeprogram for forskning (FP7) iværksættes den 1. januar 2007, hvorefter programmet løber frem til 2013. I forhold til det 6. rammeprogram, som udløber med udgangen af 2006, er budgettet markant større - nemlig i alt 380 mia. kr.
For forskningen i økologisk jordbrug og fødevaresystemer er det fortrinsvis særprogrammet "COOPERATION", som er relevant. Det er også her, at størstedelen af budgettet forventes anvendt, nemlig i alt 242 mia. kr.
Inden for COOPERATION er der ni emneområder. Flere af disse er relevante for økologisk jordbrug, men det mest oplagte emne er formodentlig "Fødevarer, landbrug og bioteknologi". Flere oplysninger fremgår af http://cordis.europa.eu/fp7/spe_programmes.htm
Første udbud forventes offentliggjort primo december 2006 med forventet ansøgningsfrist i marts-april 2007. Selvom udbudsteksten endnu ikke er endelig fastlagt, er det vigtigt at være godt forberedt, hvis man ønsker at deltage i en ansøgning. Det er især vigtigt at få skabt eller være del af et godt forskernetværk.
FØJO ønsker at støtte så mange relevante ansøgninger som overhovedet muligt. Mulighederne for praktisk og økonomisk støtte til projekter diskuteres på mødet om internationalt samarbejde den 12. oktober. Se nedenfor.
|
▲ |
Invitation til møde om internationalt samarbejde
En række europæiske lande er nu gået sammen om et transnationalt forskningsprogram inden for økologisk jordbrug (se www.coreorganic.org). I løbet af kort tid iværksætter EU sit 7. rammeprogram, som forventes at åbne muligheder for forskning med relevans for økologisk jordbrug. Samtidig er der stigende interesse for økologisk jordbrug i en række globale sammenhænge.
Danske forskningsmiljøer deltager allerede i betydeligt omfang i det internationale forskningssamarbejde om økologisk jordbrug, og med udgangspunkt i FØJO III er det intentionen at initiere og støtte yderligere samarbejde på området.
For at belyse og diskutere mulighederne holder FØJO den 12. oktober 2006 et møde om "Internationalt samarbejde om forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer".
På mødet vil der indledningsvist blive fortalt om mulighederne for deltagelse i CORE Organic og det 7. rammeprogram, og der vil med udgangspunkt i gennemførte projekter blive redegjort for hidtidige erfaringer på området.
Dernæst vil der være oplæg, som med udgangspunkt i FØJO III projekter skitserer ideer og forslag til fremtidigt samarbejde. Endelig vil der være oplæg fra FØJO's sekretariat om mulighederne for at benytte sekretariatets ekspertise inden for projektadministration, kommunikation og formidling.
Mødet henvender sig primært til projektledere og forskere, som deltager i FØJO III. Mødet holdes på forskningscenter Foulum den 12. oktober kl. 10.00 16.00.
Se det foreløbig program - tidspunkter m.m. ligger fast, men der kan ske ændringer i det faglige indhold. Det endelige program vil den 5. oktober kunne findes på www.okoforsk.dk.
Tilmelding senest den 5. oktober til grethe.hansen@agrsci.dk
|
▲ |
Organic Eprints optaget i fint selskab hos søgemaskinen Scirus
 |
|
Scirus er den mest omfattende videnskabelige søgemaskine på nettet og søger blandt mere end 250 mio. videnskabelige netsider. Søgemaskinen er optimeret til at finde videnskabeligt materiale, og er flere gange kåret til 'Best Speciality Search Engine' (pdf). Scirus henter sin information i omkring 25 udvalgte |
og pålidelige databaser, herunder nu Organic Eprints, som Scirus af egen drift har optaget i det fine selskab, der også tæller databaser som Science Direct, PubMed og Institute of Physics Publishing.
Organic Eprints blev udviklet af FØJO i 2002 og har siden fået flere internationale partnere, bl.a. fra Schweiz og Tyskland. Optagelsen i Scirus er en anerkendelse af den stigende succes som Organic Eprints oplever, og betyder, at forskere der lægger artikler i arkivet, nu får mulighed for at nå ud til endnu flere brugere. Arkivet rummer p.t. omkring 5400 dokumenter om forskning i økologi og har i forvejen et gennemsnit på mere end 4000 besøg om dagen.
|
|
▲ |
Hjemmesider for FØJO III projekter
FØJO har etableret et Content Management System (CMS), som gør det muligt for FØJO III projekter at få egne projekthjemmesider på internettet. Via det nye system får projektet mulighed for at oprette og redigere hjemmesider med information om og fra projektet. På hjemmesiderne kan der offentliggøres tekst og foto, ligesom man kan uploade/downloade datafiler m.m.
CMS systemet giver også mulighed for intern fildeling, det vil sige, at der kan lægges tekstfiler, regneark, fotos osv. ud på Internettet. Det er så kun projektmedarbejdere med password, som har adgang til at uploade/downloade. Hvis projektet har brug for et debatforum, så kan det også lade sig gøre. Der er både mulighed for at lave et eksternt forum, hvor der er fri adgang, og/eller et internt forum, hvor det kun er projektdeltagere, som har adgang.
CMS systemet kan anvendes uden særligt kendskab til web-redigering og uden køb af redigeringsudstyr eller andet. Det eneste, der kræves for at redigere siderne, er et password og adgang til Internettet. Der er udarbejdet en dansk og engelsksproget vejledning.
Projektet " Bæredygtighed af økologisk jordbrug i globalt perspektiv" har allerede udarbejdet en hjemmeside via det nye system (se www.globalorg.dk). I den kommende periode vil vi tage direkte kontakt til de resterende FØJO projekter og bistå med etableringen af siderne. Bl.a. vil vi gerne lave kurser for projektdeltagere, som ønsker det. Endvidere vil vi gerne komme med forslag til en hensigtsmæssig opbygning af hjemmesiderne.
|
▲ |
Artikler til F-NYTT
Det næste nummer af tidsskriftet "Forskningsnytt om økologisk lantbruk i Norden" (F-NYTT) bliver et temanummer om kompost. Der er deadline for artikler den 24. september.
Derefter følger et temanummer om energiproduktion og ressourceanvendelse. Dette nummer har deadline den 28. oktober 2006.
Artikler sendes til en af de danske redaktører, Vibeke Langer (KVL) eller Claus Bo Andreasen (FØJO). Se skrivevejledning på www.okoforsk.dk (pdf).
|
▲ |
Indlæg og sammendrag fra temadag om produktion og miljø i økologisk jordbrug
Kan høj produktion og lav miljøbelastning forenes i økologisk jordbrug? Det emne blev for nylig diskuteret blandt deltagerne på en temadag på Forskningscenter Foulum. Et af de berørte emner var, om det er jorden eller planterne der skal gødes, hvis kvælstof-udvaskningen skal begrænses.
En række af temadagens konklusioner såvel som forskernes indlæg er tilgængelige i det seneste nummer af FØJOenyt (august 2006), der indledningsvis sammenfatter den generelle diskussion på temadagen.
|
▲ |
|
|
|