|
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer · Februar 2008 · 11. årg. · nr. 1
|
|
Planer om internationalt økologisk forskningscenter
Vidensyntesen om vækst i den danske økologisektor
FØJO søger informationsmedarbejder
Forslag til temaer i F-nytt om økologisk landbrug i Norden
Program for IFOAM's 16. verdenskongres og ISOFAR's 2. videnskabelige kongres
Kursus i brug af FØJO's CMS hjemmesider
Opdaterede projektfoldere for FØJO III projekterne
Nordisk økologikongres i Göteborg
Bioforsk søger forsker til fødevarekvalitet og sundhed
Arkiv & abonnement
Tilbage til OKOFORSK
|
|
|
|
Planer om internationalt økologisk forskningscenter
Fødevareministeriet er i gang med at afdække mulighederne for at etablere et internationalt økologisk forskningscenter baseret på de hidtidige erfaringer fra FØJO. Arbejdet skal konkret gøre Danmark til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner på økologi-området, blandt andet i forbindelse med forskninsgsamarbejde under EU's ERA Net program, hvor CORE Organic har markeret sig positivt. Videreførelse af CORE Organic samarbejet er således et af de nærmeste mål for et nyt internationalt forskningscenter, men herudover vil potentialet i en internationalisering ud over EU også blive vurderet. De nærmere rammer for centrets virke og organisering er dog stadig i en arbejdsfase, som foregår i dialog med FØJO.
|
▲ |
Vidensyntesen om vækst i den danske økologisektor
FØJO's udredningsarbejde om de fremtidige muligheder for udvikling og markedsbaseret vækst i den danske produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter følger arbejdsplanen på EcoWiki, med mindre tidsmæssige justeringer. Der er nu indgået aftale med en række forfattere til kapitler efter input fra både workshoppen på Kalø, arbejdsgrupperne og strategigruppen, samt FØJO's bestyrelse og brugerudvalg. Se tidsplan og kapiteloversigt på EcoWiki.
Efterårets input fra workshopen på Kalø har indgået blandt andet i arbejdet i scenariegruppen, der indeholder medlemmer fra de fire arbejdsgrupper. Scenariegruppen har arbejdet på en nærmere kvalificering af de fire scenarier, hvor (1) markedet fordobles fra 2005 til 2020 baseret på en fremskrivning af væksten i de seneste år (2) markedet er firedoblet i 2020 med en høj import og eksport af varer og input (3) markedet er firedoblet i 2020, baseret på en hovedsageligt på dansk produktion, (4) markedet er endt i kollaps - et scenarium hvor markedet stagnerer eller kollapser på grund af et massivt tab af troværdighed og forbrugertillid.
Selve beskrivelsen af de fire scenarier udgør et selvstændigt element, der vil indgå i vidensyntesen, og en gennemskrevet version af scenarierne er ved at være klar til at blive kommenteret blandt andet på hjemmesiden EcoWiki (nyt debatforum). Herefter vil beskrivelserne danne oplæg til "scenariespillet" senere på foråret (1.-2. april). Her vil konsulenter fra Teknologisk Institut styre en proces, der vil involvere de egentlige markedsaktører i den økologiske sektor, det vil sige repræsentanter fra primærproduktion, forarbejdning, detailhandel og forbrug. Scenariespillet skal ses som en mulighed for at frembringe refleksioner og kvalificerede bud på, hvilke udfordringer en stor økologisk sektor ville møde i 2020 samt hvilke udfordringer det er særligt vigtigt at få løst i de kommende år.
|
▲ |
FØJO søger informationsmedarbejder
Med ansøgningsfrist d. 5. marts søger FØJO en informationsmedarbejder til at deltage i sekretariates arbejde med formidling af både danske og internationale forskingsprojekter. Læs hele jobopslaget på FØJO's hjemmeside.
|
▲ |
Forslag til temaer i F-nytt om økologisk landbrug i Norden
Temaer for årets fire numre af magasinet F-nytt (Forskningsnytt om økologisk landbrug i Norden) skal diskuteres af redaktionen i begyndelsen af marts. Forslag fra projekter i FØJO er velkome og sendes til sekretariatet inden 5. marts.
"Forskningsnytt om økologisk landbrug i Norden" vil fra 2008 udkomme i elektronisk frem for trykt udgave. Layout og indhold vil følge de hidtidige linier. Den nye distributionsform betyder, at bladet bliver gratis og dermed kommer ud til af en bredere kreds af interesserede læsere. FØJO vil fx kunne linke direkte til nye F-nytt artikler i de øvrige elektroniske nyhedsbreve og websites, der redigeres af FØJO. F-Nytt har samtidig oprettet et diskussionsforum i tilknytning til bladet, hvor kommentarer og diskussion af økologiske emer kan tages op. Besøg forumet på www.cul.slu.se/forskningsnytt/webbforum
|
▲ |
Program for IFOAM's 16. verdenskongres og ISOFAR's 2. videnskabelige kongres
Det overordnede program for IFOAM og ISOFAR's økologiske verdenskongres (Organic World Congress) i Modena 16-20 juni 2008 er nu klar (program pdf, 2Mb). Samtidig er der åben for tilmelding på kongressens hjemmeside. I planlægning og organisering af ISOFAR's videnskabelige del af kongressen har FØJO bidraget løbende - ikke mindst i kraft af, at forskere tilknyttet FØJO III har påtaget sig opgaven som ansvarlige for planlægning af 4 ud af de 10 faglige moduler.
Programmet for OWC kommer til at indeholde omkring 400 videnskabelige papers, der har været gennem review i ISOFAR. Der vil blive ca. 200 mundtlige indlæg i 50 sessioner ligesom et tilsvarende antal præsenteres i regi af IFOAM. Alle papers vil blive uploaded til Organic Eprints. Kongressen vil samtidig være rammen om forskellige workshops, der holdes af internationale sammenslutninger og projekter. Herunder EU-projektet QLIF, der planlægger en række tematiske workshops om projektets resultater. Disse tematiske workshops er nærmere bekrevet i seneste nyhedsbrev fra QLIF.
FØJO vil sammen med ISOFAR organisere en stand på kongressen, hvor de igangværende projekter i regi af FØJO III og CORE Organic præsenteres. I den forbindelse vil FØJO gerne stille plads til rådighed for deltagere fra de enkelte forskningsprojekter. Kontakt gerne sekretariatet for nærmere oplysninger.
|
▲ |
Kursus i brug af FØJO's CMS hjemmesider
FØJO planlægger d. 16. april 2008 et 1-dags kursus i brug af de CMS hjemmesider, som hvert FØJO III projekt har til rådighed (fx www.globalorg.elr.dk/uk). Hensigten er blandt andet, at give inspiration til at optimere indholdet på siderne, så projekterne repræsenteres bedst muligt. Kurset og deltagerkredsen vil samtidig danne rammerne om et forum, hvor erfaringer og idéer omkring CMS siderne kan blive udvekslet. Projektlederne på de enkelte FØJO III projekter vil derfor blive bedt om at invitere en eller to personer fra projektet til at deltage i kurset.
|
▲ |
Opdaterede projektfoldere for FØJO III projekterne
For at kunne præsentere de nye FØJO III projekter blandt andet ved IFOAM's verdenskongres i juni, vil FØJO i samarbejde med projektlederne udarbejde en opdateret, engelsk præsentation af de enkelte FØJO III-projekter. Billeder (jpg), figurer mv. fra projekterne modtages meget gerne via projektlederne og vil bidrage til, at vi får lavet nogle flotte foldere. Materialet til folderne bliver samlet d. 14. marts af sekretariatet.
|
▲ |
Nordisk økologikongres i Göteborg
I samarbejde med fødevaremessen Interfood arrangeres den første Nordic Organic Conference d. 18.-20 maj 2009 i Göteborg. FØJO deltager sammen med øvrige nordiske kolleger i planlægningen af conferencen, der her fået en foreløbig hjemmeside på www.nordicorganic.org
|
▲ |
Bioforsk søger forsker til fødevarekvalitet og sundhed
Bioforsk i Norge søger en forsker til fødevarekvalitet og sundhedHovedarbejdsområdet er sammenhængen mellem produktionssytemer og fødevarekvalitet set i forhold til økologisk bæredygtigt jordbrug og human sundhed. Se jobopslaget
|
▲ |