Ansøgningsmateriale til FØJO III med frist d. 15. marts 2005Udbudsmaterialet til FØJO III - Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integriteter - er nu endeligt godkendt. Udbudsmateriale, ansøgningsskemaer og andre dokumenter relateret til FØJO III kan hentes på FØJO’s interne hjemmeside vedrørende FØJO III under www.okoforsk.dk
Ansøgningsmaterialet kan også hentes direkte fra nedenstående links:
Udbudsmaterialet beskriver 16 projektemner, hvor forskningen gavner økologisk jordbrug og fødevareproduktion. Emnerne er formuleret på baggrund af en række interessetilkendegivelser, som de danske forskningsmiljøer tidligere har indsendt til FØJO. Det skal dog understreges, at alle interesserede forskningsmiljøer opfordres til at indsende projektansøginger inden for de 16 beskreve emner - også selv om de ikke tidligere har indsendt en interessetilkendegivelse eller har indsendt en interessetilkendegivelse vedrørende et andet emne.
Alle tidligere indsendte interessetilkendegivelser kan findes på det interne netsted vedrørende FØJO III.
Projektansøgninger kan indsendes af danske offentlige og private forskningsinstitutioner gerne i et samarbejde mellem flere institutioner og mellem natur-, humaniora og samfundsvidenskaberne. Der opfordres endvidere til samarbejde med private virksomheder.
Ansøgninger indesendes på ovenstående ansøgningsskemaer. Selve ansøgningsskemaet benyttes primært til formelle oplysninger om deltagere, budget mv., mens Annex 1 benyttes til den videnskabelige projektbeskrivelse.
Tidsplanen for iværksættelse af FØJO III er følgende:
- 15. marts 2005 kl. 12:00: Frist for indsendelse af projektansøgninger til FØJO
- 1. juni 2005: Frist for forskningsfaglig kvalitetsvurdering
- 1. oktober 2005: Frist for udvælgelse og tilpasning af projekter, herunder behandling og indstilling fra det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning samt godkendelse i Fødevareministeriet/Familie- og Forbrugerministeriet
- 1. november 2005: Projekterne iværksættes.
Det forventes, at der iværksættes 16-20 projekter à 7-14 mio. kr.
|
Økologisk forskning i Holland
I forbindelse med besøg hos FØJO's sekretariat holdt Greet Blom fra "Innovation Centre Organic Agriculture of Wageningen University & Research Centre (IBL)" et frokostseminar på Forskningscenter Foulum, hvor hun gennemgik den nuværende situation for økologisk jordbrug Holland. Fokus var på anvendelsen af ressourcer indenfor forskning.
Gennem de seneste 10 år er de generelle økonomiske vilkår for jordbrugsforskning i Holland blevet forringet. Dog er der siden 2000 sket en stignig i den del af forskningen, der omhandler økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer. Således tegner forskning i økologi sig nu for ca. 10 pct. af Hollands samlede ressourcer afsat til jordbrugsforskning.
|
Ansøgninger til forskeruddannelse
Forskeruddannelsesudvalget under Forskningsstyrelsen indkalder ansøgninger om støtte til: Samfinansierede stipendier, Forskerskoler og Internationaliseringsstipendier.
Se oversigten over opslag her:
http://www.forsk.dk/fur/opslag/opslag_2005.htm
Ansøgere under Research School for Organic Agriculture and Food Systems (SOAR) kan besøge SOAR's hjemmeside www.soar.dk eller kontakte Sofie Kobayashi (sok@kvl.dk) ved SOAR.
|
Økologikongres 2006
Næste Økologikongres er planlagt til foråret 2006 nærmere bestemt 30-31. maj i Odense Congress Center. Kongressen får en international dimension, idet en række EU forskningsprojekter om økologi indgår som medarrangørere i kongressen. Det betyder, at der bliver mulighed for at få input fra førende forskere i Europa. Samtidig betyder det, at en del af kongressen kommer til at foregå på engelsk.
|