OkoForsk > Centerfunktioner > Internationalt samarbejde


Muligheder for støtte fra FIST til arbejde med etablering af netværk og ansøgninger til internationale forskningsprojekter



Netværksmidler til styrkelse af dansk deltagelse i større EU-satsninger inden for forskning og udvikling

Det Strategiske Forskningsråd indkalder ansøgninger inden for alle fagområder til netværksmidler til styrkelse af dansk deltagelse i større EU-satsninger inden for forskning og udvikling. Det udbydes i alt ti mio. kr. i 2007. Frist: 5. marts 2007

Der kan søges om mellem 200.000 og 1.000.000 kr. om året i op til to år. Midlerne kan anvendes til netværk til forberedelse af ansøgninger om deltagelse i større EU-satsninger inden for forskning. Bevillingerne kan søges af private organisationer og virksomheder, forskere og forskningsinstitutioner (herunder hospitaler) og lignende.

http://fist.dk/site/forside/soeg-stoette/opslag-stoettemuligheder/2007/opslag-netvaerksmidler-dansk-deltagelse-eu-satsninger


Forprojekter til EU's 7. rammeprogram

Forprojekter til EU's 7. rammeprogram (EU-forprojekter) er et tilbud til små og mellemstore virksomheder, der gerne vil deltage i et fælleseuropæisk projekt under EU's rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Frister: onsdag d. 7. marts, d. 25. april og 13. juni 2007.

Gennem et EU-forprojekt kan virksomheden få dækket de udgifter, den har, inden den indsender en ansøgning til EU's rammeprogram. Det kan fx være udgifter til at udvikle virksomhedens projektetidé, til at finde de rette partnere og til at skrive ansøgningen.

Gennem forprojektet gives et tilskud på op til 120.000 kr. – dog maksimalt 50 procent af virksomhedens samlede udgifter til ansøgningsarbejdet.

http://fist.dk/site/forside/innovation/samspil-mellem-forskning-og-erhvervsliv/forprojekter-til-eus-7-rammeprogram


Forberedelse af international ansøgning (START)

De faglige forskningsråd ønsker at understøtte og styrke danske forskeres muligheder for at søge internationale finansieringskilder for derigennem at opretholde og forbedre dansk forsknings internationale konkurrenceevne. Der kan søges om støtte til forberedelse af ansøgninger målrettet EU’s 7. rammeprogram og andre internationale forskningsmidler, der udbydes i åben konkurrence og af andre end rådet selv. Rådet prioriterer ansøgninger, hvor danske ansøgere har koordinerende funktioner. Frist: løbende

En ansøgning om midler til forberedelse af internationale ansøgninger (START) kan søges for en periode på op til 2 år, og det ansøgte beløb kan i alt være på mellem 50.000 kr. og 300.000 kr. ekskl. overhead. Bevilget beløb vil afhænge af ansøgers rolle i forberedelsen af ansøgningen. Opslag findes under hovedopslagene for hvert af de fem faglige forskningsråd

http://fist.dk/site/forside/raad-komiteer-udvalg/faglige-forskningsraad

FØJO Postboks 50, 8830 Tjele
Tlf. 8999 1675
Fax 8999 1673 foejo@agrsci.dk www.foejo.dk