|
22. september 2003
Referat af fællesmøde i FØJO's bestyrelse og brugerudvalg
Onsdag, den 5. september 2003 på Forskningscenter Bygholm
Til stede
Bestyrelse
Thomas Harttung (TH), Søren E. Frandsen (SF), Hanne Bach (HB), Hanne Østergård (HØS), Karen Søegaard (KS), René Kusier (RK), Stig Milan Thamsborg (SMT) og Dorte Lau Baggesen (DLB).
Brugerudvalg
Henrik Refsgaard (HR), Thomas Roland (TR), Thomas Vang Jørgensen (TVJ), Johannes Nebel (JN), Bruno Sander Nielsen (BSN), Klaus Loehr-Petersen (KLP) og Thure Worm (TW).
Sekretariat
Erik Steen Kristensen (ESK) og Claus Bo Andreasen (referent).
Afbud
Afbud fra Jan Tind Sørensen, Svend Erik Jensen, Peter Kaae Holm, Freya Grossman og Jens Holst Nielsen.
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
2. Bemærkninger til referat fra mødet den 30. april 2003
3. Meddelelser
a) EU projekter
b) Hovedresultater fra FØJO II
c) Bemærkninger til FØJO's organisation
d) Økologi-kongres 2004
4. Diskussion af oplæg til FØJO's strategi 2005 - 2010 (se Strategi)
5. Eventuelt
1. Godkendelse af dagsorden
Der var ingen bemærkninger til den udsendte dagsorden.
2. Bemærkninger til referat fra mødet den 30. april 2003
Der var ingen bemærkninger til det udsendte referat.
3. Meddelelser
3 a) EU projekter
ESK gav en kort gennemgang af de EU-projekter, som FØJO's sekretariat deltager i (se det udsendte bilag 3a).
Projekterne beløber sig til i alt ca. 34 mio. kr., hvor ca. halvdelen skal tilvejebringes som dansk medfi-nansiering. Der bliver i øjeblikket arbejdet på at tilvejebringe medfinansieringen.
Inden for økologisk jordbrug og fødevareproduktion har der været en meget høj succesrate for de dan-ske ansøgninger til EU's rammeprogrammer. For sekretariatets vedkommende indebærer dette en væ-sentligt øget aktivitet.
Eet projekt - ansøgningen til det såkaldte ERA-NET Scheme - opnåede imidlertid ikke finansiering. FØJO's sekretariat er imidlertid af både kommissionen og ansøgningspartnerne blevet opfordret til at genfremsende ansøgningen. Den næste ansøgningsrunde er til marts.
3 b) Hovedresultater fra FØJO II
Det udsendte bilag 3b "Resultater af forskningen i FØJO II" var udarbejdet til brug for et møde i Det Økologiske Fødevareråd, hvor FØJO var bedt om at redegøre for resultaterne af den igangværende forskning, og lægge om til en diskussion om behov og muligheder for en ny forskningsindsats. Bilaget, som er udarbejdet på basis af input fra de enkelte projektledere, vil dog også kunne anvendes i andre relevante sammenhænge.
Der blev givet udtryk for, at bilaget indeholder et væld af spændende forskningsresultater. Bilaget er dog foreløbigt og uensartet, og der er bl.a. behov for at uddybe de sammenhænge, resultaterne indgår i. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med efterårets udarbejdelse af status- og slutrapporter, som igen vil ind-gå i den kommende elektroniske (to)årsrapport fra FØJO.
På sigt kan det også være interessant at samle resultaterne i en bog eller lignende.
3 c) Bemærkninger til FØJO's organisation
FØJO's organisation er ved flere lejligheder blevet diskuteret i FØJO's bestyrelse og brugerudvalg. I den sammenhæng er vigtigt at inddrage ønsker og forslag fra alle forskningsmiljøer. Projektlederne er derfor blevet bedt om en vurdering af fordele og ulemper ved organisering af forskningen i et center uden mure (se udsendte bilag 3c).
ESK gav en kort gennemgang af svarene. Generelt er der meget stor opbakning til FØJO's konstruktion som et "center uden mure" og tilfredshed med serviceringen, men samtidig er der forslag om bl.a.:
- Mere debat og dialog på tværs af projekterne
- Mere opbakning fra moderinstitutionerne
- Tidsbegrænsede ansættelser direkte i FØJO
Der blev udtrykt tilfredshed med den store opbakning til centret, og mulighederne for at styrke FØJO's centeraktiviteter blev diskuteret.
I 2001 blev FØJO's sekretariat pålagt en række besparelser, som bl.a. har indebåret en fastfrysning af de "administrative udgifter". Sekretariatets deltagelse i EU-projekter vil muligvis give en vis frihed i denne henseende. Endvidere kan der være muligheder for at tilknytte (deltidsansætte) forskningsekspertise til centeraktiviteterne i forbindelse med vidensynteser. Mulighederne vil blive undersøgt nærmere.
3 d) Økologi-kongres 2004
Dansk Landbrugsrådgivning, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet og FØJO arbejder igen sam-men om at holde en økologikongres. Kongressen vil foregå den 16.-17. november 2004 i Odense kongrescenter.
Kongressens indhold vil blive lagt fast på møder i februar, og hertil er forslag og inspiration fra FØJO"s brugerudvalg og bestyrelse meget velkommen. Det er dog givet, at de mange resultater fra forskningen i FØJO II vil indgå i overvejelserne.
4. Diskussion af oplæg til FØJO's strategi 2005-2010 (se Strategi)
TH introducerede arbejdet. FØJO's strategi er ved efterhånden mange lejligheder blevet diskuteret på møder i bestyrelse og brugerudvalg. Endvidere blev der i januar 2003 holdt en særlig strategiworkshop, hvor elementer til strategien blev diskuteret. Det udsendte strategioplæg (bilag 4) har således skullet inddrage mange forskellige input, som er blevet givet på forskellige tidspunkter. Det er imidlertid vigtigt - bl.a. i forhold til forhandlinger om de kommende års forskning - at oplægget bliver færdiggjort inden for forholdsvis kort tid.
ESK gav en kort introduktion til oplægget, hvor han bl.a. skitserede de udfordringer, som det økologiske jordbrug står overfor i forhold til ændringer i landbrugspolitik, teknologi, efterspørgsel m.v. Endvidere redegjorde han for de seneste, skriftlige input, der var kommet fra bl.a. Jan Tind Sørensen (vedr. husdyrsundhed) og Johannes Nebel (vedr. ulandsproblematik).
Der var derefter en lang diskussion, hvor der blevet givet mange kommentarer og forslag til forbedring af strategiplanen. Forslagene bundede især i ønsket om, at strategien skal give en bedre beskrivelse af indsatsen på de forskellige områder. Der blev således ikke udtrykt uenighed i forhold til strategiens overordnede vision og de enkelte målsætninger. Ligeledes blev der heller ikke udtrykt uenighed med beskrivelsen af de overordnede udfordringer, som det økologiske jordbrug, og den tilknyttede forskning står over for.
Derimod blev det fra mange sider påpeget, at der var et stort behov for konkretiseringer. Det blev bl.a. nævnt, at strategien mangler en beskrivelse af de aktiviteter, der skal iværksættes for at gennemføre de enkelte målsætninger og dermed for at udmønte den overordnede vision. Der blev ligeledes udtrykt ønske om, at strategien i højere grad skulle præcisere hvilken forskning, der er relevant i forhold til de forskellige udfordringer, og en tættere sammenhæng mellem udfordringerne og FØJO's forslag til indsats.
Både de overordnede og de konkrete forslag er søgt indarbejdet i et nyt strategioplæg, som p.t. er i høring.
5. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt
|